Foder og vand

Foderkvalitet

Toksiner

Fusarie-toksiner i foderet kan give nedsat tilvækst og ædelyst hos grisene samt medføre flere omløbere og lav faringsprocent. Derfor er det godt at tage sine forholdsregler under både høst, lagring og fodring.

Ny høst

Meget nedbør under blomstring og forsinket høst som følge af hyppig nedbør giver ofte et øget Fusarie-angreb i korn og dermed et øget indhold af Fusariumtoksiner, som DON og Zearalenon.

En højere vandprocent ved lagring stiller også store krav til tørring for at undgå lagerskade med dannelse af Ochratoksin.

E-vitamin

E-vitamin er vitalt for grisene, da de ikke selv kan danne det. Vitaminet giver bl.a. en bedre immunitet og reproduktion. Kornet forbruger det naturligt forekommende E-vitamin i kornet som antioxidant i den sidste modningsfase på lager, så det er nødvendigt at tilsætte ekstra for at undgå E-vitaminmangel. Symptomer på E-vitaminmangel er bl.a. akutte dødsfald, hvor obduktionen viser tegn på Mulberry Heart (forstørret hjerte med pinpoint-blødninger og øget mængde væske omkring hjertet), og ofte er muskulaturen bleg.


Analyse af protein og fosfor

Vi anbefaler altid at analysere det nye korn for både protein og fosfor, da det kan give sygdom og/eller nedsat produktivitet direkte eller indirekte, hvis der ikke er styr på det.

 

Risikofaktorer

  • Meget nedbør under blomstring
  • Forsinket høst som følge af hyppig nedbør
  • Høj vandprocent ved lagring
  • Mangel på E-Vitamin

Forholdsregler

  • Indsend kornprøver til analyse for toksiner
  • Tilsæt E-vitamin de første 6 uger for at undgå friskkornsforgiftning – vi anbefaler 200 mg pr Fe til avlsdyr og 150 mg pr Fe til smågrise og slagtesvin

Temperaturudsving giver dårligt foder

Store temperaturudsving dag/nat øger risikoen for kondensdannelse på indersiden af siloerne. Fugten tiltrækker støv og skidt, og i løbet af kort tid dannes der mug. På et tidspunkt falder mugkagerne af og bliver fodret med ud. Symptomerne kan være varierende, men udskudte endetarme og pludselige dødsfald som følge af universel tarmblødning ses hyppigt.

Det samme gør sig gældende for foderkasser. Ved vask stiger luftfugtigheden, og medmindre foderkasser skilles helt ad i forbindelse med vask, så kan der også her samles kager, der kan give udfordringer.


Risikofaktorer

  • Kondensdannelse på indersiden af siloerne
  • Samme risiko gælder ved vask af foderkasser

Forholdsregler

  • Husk foderhygiejnen hele vejen fra silo til trug
  • Skil foderkasserne ad i forbindelse med vask, så de tørrer helt

Sidst på året, når siloerne er ved at være tomme

Sidst på korn-året, når du er ved at nå bunden af siloen, er der større risiko for dårlig kornkvalitet i det korn, der anvendes. Det er specielt et problem i siloer med omrører, da skidtet samles på bunden.

Løsningen kan være at kornet kasseres, blandes op med nyt korn af god kvalitet, eller at tilsætte toksinbinder, når du anvender kornet. Det er vigtigt at bruge de nye typer af toksinbindere, selvom de måske er dyrere end de gamle, da de i højere grad binder toksinerne end de gamle.

Har du ikke allerede en kornrenser tilsluttet dit mølleri, bør du undersøge mulighederne at etablere en. Når siloerne bliver tømt, er det vigtigt, at de inspiceres, rengøres og klargøres, så du kan gå næste sæson i møde med god samvittighed.


Risikofaktorer

  • Dårlig kornkvalitet i det sidste korn, specielt i siloer med omrører

Forholdsregler

  • Tilsæt toksinbinder i perioden, hvor kornet anvendes
  • Få tilsluttet en kornrenser på mølleriet, hvis du ikke har én i anlægget
  • Gør siloen grundigt ren og klar til næste sæson, når den er tømt

Halm

Halmindtaget pr. dyr er normalt begrænset, men ved høje toksinniveauer kan halmen også udgøre en risiko. I specialproduktioner med et større halmforbrug er risikoen tilsvarende større.


Risikofaktorer

  • Høje toksinniveauer på trods af begrænset indtag

Forholdsregler

  • Indsend en halmprøve til undersøgelse ved mistanke

Husk at anvende en alternativ kilde til rode-beskæftigelsesmateriale, hvis du fravælger halmen på grund af toksiner.

 

Vand

Trivsel og gode resultater kræver rigeligt vand af god kvalitet. Grisenes vandbehov afhænger bl.a. af foderoptagelsen, fodersammensætning, den omgivende temperatur og grisens almene sundhedstilstand. Som tommelfingerregel har grise et dagligt vandbehov svarende til omkring 10% af deres kropsvægt. En diegivende so har et større behov på op til 50 L/dag for optimal sundhed og ydelse.


Vandmangel giver saltforgiftning

Det sker med jævne mellemrum, at staldpersonalet eller håndværkere glemmer at åbne for vandet efter reparationer af vandrør m.m.

Efter vandstop risikerer grisene at få symptomer på saltforgiftning og dø, hvis de får vand ad libitum med det samme. Derfor skal vandtildeling efter vandstop foregå restriktivt, og det er bedst at bruge langtrug. Anbefalingerne for vandtildeling varierer efter hvor længe grisene har manglet vand, men som hovedregel skal du tildele grisene 50 ml/kg med 1-2 timers mellemrum i op til 1-3 dage (alle grise skal frem og drikke). I alvorlige tilfælde kan det hjælpe at sprøjte alle grise med binyrebarkhormon. Dette vil kræve dyrlægebesøg.


Kronisk vandmangel skader produktionen

Kronisk vandmangel kan give store udfordringer i besætningen og opstår, når vandtrykket er for lavt, der er for få ventiler, eller vandet f.eks. er forurenet eller smager dårligt. Kronisk vandmangel er sværere at opdage, da symptomerne er uspecifikke, bl.a. lavere foderoptag, utrivelighed, diarré, flankesår og halebid. Hos søer ser man ofte urinvejsinfektioner, mørk urin og faldende mælkeydelse.


For at undgå problemer med vandmangel bør du sikre ventilydelsen. Grisene drikker mest ved fodring, så du bør tjekke i forbindelse med spisetid, hvor belastningen er størst.

  • Ventilydelse til smågrise: 2 L/min
  • Ventilydelse til slagtesvin: 4 L/min
  • Ventilydelse til drægtige søer: 6 L/min
  • Ventilydelse til diegivende søer: 8 L/min

Det anbefalede antal grise pr ventil afhænger af, om det er våd- eller tørfoder, samt om der er en drikkekop. Hvis du er i tvivl, om vandforsyningen i din besætning er tilstrækkelig, så bed din dyrlæge gennemgå det ved næste besøg.


Har du også renere gulve end drikkekopper?

Et forsøg i Ø-Vet regi har vist, at drikkekopper, trug og langtrug indeholder væsentligt flere bakterier end det faste gulv eller spalterne.

Mange lægger et stort arbejde i at vaske stien, men gør mindre ud af drikkekopper, trug og langtrug. Ved prøveudtagning har vi fundet coli-bakterier på dyrenes mad- og drikketrug, selvom de så rene ud.

Hav ekstra fokus på at vaske og desinficere trugene, så mindsker du risikoen for infektioner og smittespredning.