Klimagrise

Klimagrise

GODT BEGYNDT…

Vi ser ofte, at virusinfektioner som f.eks. influenza og cytomegalovirus efter fravænning volder problemer og giver grisene en hård start. 

Der er flere faktorer, der spiller ind:

 

  1. Støt deres immunforsvar og stress mindst muligt!

Når du fravænner grisene, skal du huske, at de bliver udsat for en masse store omvæltninger. 

De skifter miljø, mister deres mor, går fra mælk til foder og får nye stikammerater. Samlet set er det en stor stresspåvirkning. Uheldigvis sker den påvirkning i en periode, hvor den passive immunitet er kraftig nedadgående, og hvor den aktive immunitet endnu ikke beskytter.

 

Derfor skal de velkendte råd følges: 

  • Indsættelse i tørre og varme stalde
  • Hyppig tildeling af foder af god kvalitet
  • Rigelig vandforsyning, gerne med et vandspejl

2. Stop smittespredningen!

 

Den mest effektive måde at gøre det på er en skarp sektionering.

Du holder gang i smitten, når grise i forskellige aldre bliver blandet sammen – også selv om det kun få dyr. 

Flyt altid kun grise fremad. Læs mere om smittebeskyttelse i form af McRebel:

 

Sektionering betyder også stringent holdstyring.

For at kunne opnå stringent styring af antallet af faringer – og dermed antal og alder ved fravænning SKAL der bruges flere værktøjer:

  • Styret polte brunst og antal pr hold.
  • Styring af hvor mange omløbere/overstående som ”får lov” at blive insemineret ind i holdene.
  • Brug af forsikringssøer til at fjerne de sidste inseminerede slagtesøer som er i overskud i holdene.

Tag det op ved næste dyrlægebesøg, hvis du ser dette som en udfordring i din besætning.

 

 

JUSTERING AF VENTILATION NÅR UDETEMPERATUREN SVINGER

Den kolde tid er højsæson for luftvejslidelser både hos grise og mennesker. Årsagen hos grisene er de skiftende temperaturer dag/nat, som ofte medfører tung og fugtig luft i stalden – det øger smittetrykket.

 

Det behøver dog ikke at være sådan. 

 

Der er en del, der kan gøres for at sikre så frisk luft som muligt til grisene.

Nøgleordene er minimumsventilation og varme. 

 

De fleste ventilationsanlæg er stillet med en fast minimumsventilation, som er fastsat ud fra den luft, der er nødvendig for overlevelse og vækst, men uden indflydelse på sundhed.

 

Navnlig hos de yngste dyr i klimastalden, som ikke i sig selv producerer meget varme, men som har et stort varmebehov, opleves derfor, at ventilationen går på minimum i mange timer i døgnet især om natten, hvor det er koldt udenfor, og aktivitetsniveauet hos dyrene er lavt. 

 

Det medfører, at udskiftningen af luften forringes og derved også udtynding af mikroorganismer, støvpartikler, ammoniak og andre ting, der kan genere grisenes næseslimhinde og forhøje smittepresset i stalden.

 

Skal man sørge for en ordentlig luftkvalitet med rigelig, frisk luft, er det derfor nødvendigt at hæve minimumsventilationen, og det eneste rigtige er faktisk at hæve den, indtil luftkvaliteten i stalden er god, og man selv føler, at man kan trække vejret dybt ind frit og uden gener.

 

Når minimumsventilationen forøges, vil der være risiko for, at der bliver for koldt i stalden, og derfor er man nødt til at tilsætte ekstra varme

 

I nogle systemer sker det automatisk i forbindelse med styringen, men i andre er man nødt til selv at skrue op eller anskaffe varmeblæsere eller varmekanoner til at holde en fornuftig temperatur. Udgiften til den ekstra varme tjener sig selv ind mange gange i form af bedre, sundere og stærkere grise, som kan bruges deres energi på at vokse i stedet for at kæmpe med luftvejslidelser.

 

Generelt kan grise i et to-klima system tåle en ret lav rumtemperatur, uden det går ud over tilvækst eller foderforbrug. Så længe der er en god temperatur i dyrenes opholdsareal, kan du roligt øge luftskiftet.

 

 

Måling af CO2

Hvis du er i tvivl, om luftkvaliteten i klimastalden er god nok, har Ø-Vet mulighed for at måle CO2 i stalden og på den måde fastslå, hvor minimumsventilationen bør ligge.

Det er faktisk ikke CO2 som sådan, vi er interesserede i, da gassen ikke er farlig i de koncentrationer, der er i en stald, men vi bruger koncentrationen som mål for, hvor godt luftskiftet er. Jo højere CO2 desto ringere luftskifte og dermed større risiko for ophobning af smittestoffer og irritanter.