PRRS

GIS-KORT

I forbindelse med sanering er det første trin at få lavet et GIS-kort (Geografisk Informations System-kort). GIS-kortet viser din besætning i relation til andre besætninger i en 5 km´s zone samt en beregning af smitterisikoen for PRRS (der skelnes ikke mellem de to typer) i en radius på 5 km samt smitterisikoen for mycoplasma og Ap2 i en radius på 3 km.

GIS-kortet er blevet forbedret i forhold til PRRS på flere punkter:

• Besætningernes egen størrelse er nu med i risikoberegningen, da større besætninger har højere risiko for smitte pga. øget luftindsugning.
• Besætninger i en afstand på 5 km medregnes nu, modsat 3 km tidligere.
• Vindretningen indgår nu i risikoberegningen, da det er veldokumenteret, at PRRS spredes med vinden.
• Sandsynligheden for at holde sig fri af PRRS efter sanering beregnes nu 1, 2, 3, 4 og 5 år efter sanering, hvor det før kun var første år efter sanering.
• Det er blevet muligt at simulere ændringer ved nabobesætninger, så potentielle udvidelser eller saneringer indgår i beregningen.

Vær kritisk i forhold til dit GIS-kort

Stemmer oplysninger og placeringer af ejendomme, og stemmer deres status? Ukendt status indgår som værende positive i beregningen, men man kan lave simuleringer, hvis deres status er kendt, på trods af de står som ukendt i SPF-regi.

Overvejelser om sanering bør ikke ske på baggrund af gamle GIS-kort, hvor oplysningerne kan være forældede, og man får ikke de nye PRRS-beregningsfaktorer med.

Et nyt GIS-kort koster 930 kr ex moms og kan bestilles på sundhedsstyringen@lf.dk. Alternativt kan du bede din dyrlæge om at bestille et.

Sanering eller ej?
Der er flere forhold, der er værd at overveje før en sanering. I første omgang den relative risiko for reinfektion (ud fra GIS-kortet) og herefter, om der skal del- eller totalsaneres. Ved delsanering kan det være for én eller flere sygdomme på én gang.

Sidst, men ikke mindst er økonomi før og efter sanering en afgørende faktor. Du kan altid drøfte disse overvejelser med din dyrlæge, der kender dig og din besætning bedst.

Saneringsmetode

Her skelnes der mellem to typer: Totalsanering og delsanering

Totalsanering: Har den klare fordel, at den vil fjerne alle SPF-sygdomme i besætningen. Derudover vil smittetrykket for andre sygdomme i besætningen reduceres markant herunder f.eks. influenza, Brachyspira pilosicoli, Lawsonia og Streptococcus suis.

Totalsanering er meget tæt på 100 % sikker, så længe tomtider, rengøringsprocedure m.m. overholdes. Ulempen er selvsagt, at det er dyrt, men i en lavkonjunktur er det en overvejelse værd. Helt kort, så skal hele anlægget være tømt for grise minimum én uge og den enkelte sektion minimum 3 uger.

Delsanering: På nuværende tidspunkt er det muligt at delsanere svinebesætninger i drift mod Mycoplasma hyopneumonia (medicinsk), svinedysenteri (medicinsk) og PRRS (drift). Det er ikke muligt at fjerne influenza, Strep Suis m.m. ved en delsanering. Delsanering mod AP er tvivlsom med de nuværende tilgængelig typer af antibiotika, og anbefales derfor ikke.  Der er store overlap i saneringsmetoderne for PRRS og Mycoplasma hyopneumonia – altså vil man delsanere den ene, kan man lige så godt tage den anden med, hvis GIS-kortet tillader det. Ved en delsanering, hvor Mycoplasma hyopneumonia tages med, skal der medicineres ganske hårdt i soholdet. Dette har altid konsekvenser. I første omgang den positive, at delsaneringen lykkes, men desværre også nogle negative i form af øget dødelighed i saneringsperioden (medicinen der anvendes, har lav toxisk dosis), resistensudvikling og eventuelle langtidseffekter inden besætningen igen er ”stabil”.

Specifikt om delsanering for PRRS:

Inden en delsanering for PRRS er det af største vigtighed at kende PRRS-status i besætningen. Er besætningen stabil (altså uden viruscirkulation), eller cirkulerer der virus i et eller flere afsnit af besætningen?

Hvis et sohold fravænner virusnegative grise, vurderes det som stabilt. Hvis dette er tilfældet, kan besætningen oftest delsaneres ved at lave et polteintroduktionsstop (skal planlægges, så besætningen er ”boostet” med polte til 6 mdr.) og en tømning af klimastalden. 

Hvis soholdet er ustabilt, altså at der cirkulerer PRRS-virus i farestalden, og der derfor fravænnes grise med virus i kroppen, gennemføres en PRRS-delsanering typisk efter følgende formel:

Load: Indsæt polte til minimum 200 dage. Dette kan ske på ekstern site.

Close: Derefter ”lukkes soholdet” for nyintroduktion af dyr i de næste 200 dage, hvor der er ekstra fokus på intern og ekstern smittebeskyttelse.

Disse gyldne regler følges:

• Ved kuldudjævning flyttes kun de overskydende grise. Der skal flyttes mindst muligt.
• Ammesøer må kun laves de første 48 timer efter faring
• Håndtering af grise i stien for at undgå smittespredning
• Skift kanyler m.m. mellem hvert kuld
• Syge grise aflives – de skal ikke flyttes
• Fravæn hele ugehold – ingen fravænnede grise i farestalden
• Strikt holddrift AI/AU
• Ingen kontakt mellem forskellige aldersgrupper af grise

Homogenize: Opnå ensartet immunitet på alle avlsdyr ved at blitze samtlige polte, gylte, søer og orner 2 gange med én måneds mellemrum. Dette skal ske med levende PRRS-vaccine mod den eller de typer, der findes i besætningen. Klimastalde tømmes, og der fravænnes, indtil vi er sikre på, at der fravænnes virusnegative grise til eksternt site eller til klimastald, der kan holdes 100% adskilt fra soholdet.

Teststrategi:

12 uger efter første blitzvaccination opstartes test af nyfødte grise for PRRS-virus. Der laves processing fluid-prøver (testikler og haler) hver anden uge. Dette sker fra 10 tilfældige kuld hver gang. Afvent fire negative, fortløbende testresultater (minimum 8 uger).

Test af nyfravænnede grise opstartes. Dette sker ved poolede rebtestprøver hver anden uge. For at lette prøvetagningen kan dette ske i farestalden umiddelbart inden fravænning (FOF = Family oral fluid. Soen får også lov at tygge i rebet for at stimulere grisene hertil). Afvent fire negative, fortløbende testresultater.

Der indsættes sentinelpolte (indkøbte PRRS-negative polte). Disse testes ved blodprøver 30 dage efter indsættelse og igen 6 mdr. efter første blodprøvetagning for at opnå PRRS-negativ status i SPF-regi. 

Hvis ovenstående følges, vil de fleste besætninger være fri for PRRS efter maksimalt 6 måneder og kunne deklareres PRRS-fri i SPF-regi senest et år efter opstart.   

Delsanering har typisk en succesrate på 80-85%.

Uanset om I vælger den ene eller anden metode, vil besætningsdyrlægen gennemgå alle yderligere procedurer med jer, herunder vask, desinfektion mm.

Individuel tilpasning

Det er stort set altid særlige forhold i en besætning, som gør, at en sanering skal tilpasses. Det er vigtigt at tage højde for individuelle forhold for at sikre den bedst succes og økonomi. For PRRS kan det f.eks. i nogle sammenhænge være hensigtsmæssigt, at der anvendes en dræbt vaccine frem for levende vaccine.  

MCREBEL/Virushåndtering

McRebel-principperne bruges til at begrænse introduktion samt at begrænse spredning af evt. virus i en besætning.

1. Ammesøer laves med så få flytninger af pattegrisene som muligt.
2. Ammesøer laves så vidt muligt aldrig senere end 48 timer efter fødsel.
3. Lad grisene blive i stierne og undgå unødig håndtering.
4. Skift altid kanyle imellem stierne.
5. Flyt ikke syge grise.
6. Undgå fravænnede grise i farestalden (ingen grise uden en so).
7. Alt ind/alt ud på sektionsniveau.
8. Ingen sammenblanding af aldersgrupper.
9. Ingen kontakt imellem fravænnede grise op til 6-måneders alderen og søer.
10. Introduktion af polte via karantæne og forudgående vaccination.

For at forebygge spredning af virus er det desuden vigtigt at sikre optimal ventilation i besætning, være opmærksom på korrekt vaccinationsprocedure, sørge for at vaccinere på det rette tidspunkt og kun at vaccinere raske grise, da de ellers risikerer ikke at respondere på vaccinen.