Søer

Søer, polte og gylte

Nedsat mælkeproduktion?

Der kan være mange årsager til nedsat mælkeproduktion.

Infektion med knudeorm har tidligere været et overset emne, men de kan reelt have en meget negativ indflydelse på produktionen i det hele taget.

  • Søer får dårlig malkeevne, hvilket i høj grad påvirker pattegrisene.
  • Grise i vækst viser nedsat tilvækst og lavere foderudnyttelse.
  • Kraftige infektioner kan udmønte sig i decideret diarré.

Dertil kan infektion med knudeorm give øget risiko for salmonellaudbrud.

Regelmæssig overvågning for knudeorm og eventuel behandling er derfor en vigtig faktor for besætningernes sundhed og produktivitet. 

Resistens hos knudeorm er et problem. Indledes behandling mod knudeorm i besætningen, skal der tages opfølgende prøver for at sikre, at der har været tilstrækkelig behandlingseffekt.

I Ø-Vet er det fast procedure jævnligt at udtage gødningsprøver, hvor vi bl.a. undersøger for knudeorm.

Klovbylder

Klovbylder kan være svære at behandle, og giver ofte anledning til aflivning.

Derfor er rettidig omhu er afgørende. Dels fordi antibiotika ikke kan trænge ind, når først bylden er etableret. Men også fordi infektionen kan angribe sener og led. Begge dele udfordrer behandlingssuccessen.

Behandlingen skal sættes i gang, så snart soen trækker på benet, og den første rødme anes.

Vi har god erfaring med at finde de tidlige stadier med vores termografikamera. Så er klovbylder et problem i den besætning, så kan det være en god ide at gennemgå søerne med termografi ved dyrlægebesøget.

 

Forebyggende bør du kigge nærmere på

  • Hvad er årsagen til klovbylderne?
    • Er det revner i den hvide linie?
    • Forhornet ballevækst?
    • Eller noget helt tredje.

De forebyggende tiltag vil afhænge af årsagen. Af tiltag der ofte er relevante kan nævnes klovpleje og stimiljø.

Eks. hvor langt er der fra gylleoverflade til spalteoverflade? Hos køer ses en øget tendens til klovbylder med mindre end 50 cm afstand.

Når skaden er sket

Når man alligevel står med en klovbyld trods optimal klovpleje og miljø, så ser vi flere steder god effekt af  klovbade med brun sæbe. Nogle dages behandling med varme klovbade kan give en væsentligt bedre behandlingseffekt end injektion alene.

Klovbadene kan udformes på mange måder – det er blot vigtigt at soen står i sæbevand til op over biklovene, at bunden er skridsikker, og at soen står der i min. 30 min/dag.

 

Slagteattester

Søer med kroniske klovbylder kan stadig være gangbesværet. Vi har gode erfaringer med at sende dem til slagt ved at benytte en slagteattest. En sådan attest gælder i 48 timer.

30 minutters webinar på Youtube

Hør mere om haltheder og få konkrete input til forebyggende tiltag i webinaret, “Besætningens stærke fundament”, på vores Youtube-kanal. Tryk på ikonet nedenfor:

Fysioterapi

Ømbenede søer, der er i behandling i sygestier, har godt af at få motion. 

Denne motion kan foregå ved, at de får adgang til at gå rundt på nogle gangarealer dagligt i 30-60 minutter. 

Det er vigtigt, at dette gangareal er skridsikkert, så de ikke kommer til skade under den daglige motion.

Efter smerte- og antibiotikabehandlingen kan søerne, hvis de fortsat er lidt ømbenede, suppleres med behandling med smertestillende pulver blandet i foderet. Dette er for at sikre, at de får bevæget sig rundt, selvom de er ømbenede, så de ikke mister deres styrke i benene.

Lys i mørket

Inden den mørke årstid (fra jævndøgn til nytår), skal der fjernes spindelvæv, vaskes ned og skiftes rør hvor nødvendigt. 

Der skal mindst være 100 lux og gerne helt op på 200 lux i løbestalden. 

Husk, det er lysniveauet i søernes øjenhøjde, der er relevant. Selv om der er en god lysstyrke på gangen, hvor du går, kan inventar, rode-/beskæftigelsesmateriale m.m. tage så meget lys, at søerne faktisk ikke får tilstrækkeligt lys, hvilket påvirker deres reproduktion.

Hvis du er i tvivl om lysstyrken i din stald, kan vi måle det i forbindelse med besætningsbesøg. 

Alle vores dyrlæger har en LUX-måler i bilen. 

 

OBS! De LUX-målere, du kan downloade på din mobil, er desværre for upræcise.

 

Et eksempel på en lys løbestald, men hvor inventaret skygger for lyset i søernes øjenhøjde.

Studier viser, at koldt lys har en bedre effekt i løbeafdelingen end varmt lys, da grise bedst registrerer lys i det kolde farvespektrum. 

 

Anbefalingen lyder på 6000 Kelvin i løbeafdelingen. 

 

I øvrige afdelinger bør man anvende 4000-6000 kelvin. 

 

Ved nybyg, renovering eller blot udskiftning af gamle lysstofrør bør man have Kelvin med i betragtningen.

 

Anbefalingen for lysstyrken er fortsat 200 lux i dyrenes øjenhøjde i 16 timer dagligt.

 

9 skarpe råd til reducering af sodødelighed

Har du en besætning med forhøjet sodødelighed (>14%), kan følgende 9 punkter måske være en inspiration:

  1. Løb kun polte i middel huld (12-14mm rygspæk) med lige og kraftige ben samt med ensartede og sunde klove.  
  2. Hav koder for afgangsårsager, så du er klar over, hvad der er den primære udfordring i besætningen.
  3. Vurder alle søer på vej til farestalden, hvor de vejer mest. Hvordan bevæger de sig? Skal de sættes ud efter fravænning
  4. Individuel fodring af søerne i alle afsnit er med til at forebygge uensartet huld og slåskampe, som kan medføre skader.
  5. Skridsikre gulve i alle staldafsnit.
  6. Haltheder skal findes og behandles tidligt – vær nok til at gå en grundig, daglig sygerunde.
  7. Vi har god erfaring med sygestier med dybstrøelse. 
  8. USK giver overblik. Lav en årlig overvågning af mavesundhed og evt. andet.
  9. Alle medarbejdere skal kende besætningens behandlings- og udsætter strategi. Hvornår skal der behandles og hvornår skal der aflives.
Sygestier til søer fungerer bedst, når det bløde leje udgøres af dybstrøelse.

E-vitamin til søer

E-vitamin er et fedt-opløseligt vitamin, som grise ikke selv kan danne. 

Det er vigtigt for en velfungerende reproduktion, og så spiller det en afgørende rolle som antioxidant. 

Ved mangel på E-vitamin ses problemer som nedsat immunforsvar, nedbrydning af muskel- og levervæv samt ”Mulberry Heart”.

E-vitaminmangel ved søer er oftest særligt synligt op til og omkring faring, hvor de er maksimalt udfordrede. Der kan de have besværet vejrtrækning samt dødsfald grundet hjertesvigt relateret til Mulberry Heart.

Niveauet for E-vitamin i drægtighedsblandingen bør året rundt ligge på minimum 120-150 mg/FE, hvorimod diegivningsfoderet gerne må ligge noget højere (180-200 mg/FE).

 

6 råd til faringshjælp

Rettidig faringshjælp er et vigtigt redskab i reduktionen af pattegrisedødeligheden.

  • Efter de første 4 grise er født, bør der altid være en våd gris i stien – hvis ikke, bør man yde fødselshjælp.
  • Skab god plads, fjern gødning bag soen, vask soen af med lunkent vand og anvend en rektalhandske med rigelig gel.
  • Tag alle de grise, du kan nå.
  • Grise født ved fødselshjælp er ofte svage, og de bør håndteres, som svagfødte grise normalt håndteres.
  • Veerne kan gå midlertidigt i stå efter fødselshjælp, da soen bliver stresset. Hvis der ikke er født flere grise efter en time, bør man yde fødselshjælp igen.
  • Brug sotavler, klemmer, F-skiver eller andet til at sikre overvågning og overblik med igangværende faringer.

Husk god hygiejne, når der ydes fødselshjælp. Rør ikke ved inventar mm med den behandskede hånd og vask soen bagtil om nødvendigt.

 

Varmestress

Varmestress påvirker søerne hårdt. 

Der kan ses nedsat ædelyst og pludselige dødsfald blandt højdrægtige søer, og i farestalden bliver faringerne længere, og både ædelyst og malkbarhed falder. 

Tilsvarende ses en stigende pattegrisedødelighed og en lavere fravænningsvægt.

Derudover kan der også ses varmepåvirkning af smågrise og slagtesvin.

Gennemgå derfor følgende punkter i din besætning:

  • Efterse ventilationen for at sikre optimalt luftskifte
  • Efterse vandtryk

– 6 L/min i drægtighedsstalden

– 8 L/min i farestalden

– 4 L/min i slagtesvinestalden

– 2 L/min i klimastalden

  • Efterse overbrusningsanlæg for stoppede dyser.

Derudover kan man overveje at:

  • Kalke vinduer på solsiden
  • Flytte fodringer, så der ikke fodres i de varmeste timer
  • Behandle soen efter endt faring grundet risiko for infektion (efter aftale med besætningsdyrlæge)

30 minutters webinar på Youtube

For mere information om varmestress hos grise, så se vores video på YouTube: “Sommer, sol og selvdød”.